FIRST® LEGO® League Explore er et forsknings- og teknologiprojekt som introducerer børn i alderen 6-9 år til en spændende verden af videnskab og teknologi.
Deltagerne skal forske i en problemstilling fra virkeligheden og forsøge at finde en løsning på denne. Her udfordres fantasien , der skal designes og tænkes kritisk. Med vejledning fra en voksen, f.eks en lærer eller forælder, skal børnene bl.a. bygge en LEGO® model ved brug af et Exsplore sæt og LEGO Education SPIKE Essential eller LEGO® Education WeDo 2.0. Design, modeller og resultater skal præsenteres foran dommere ved turnering.
I løbet af august offentliggøres en samfundsaktuel FIRST® LEGO® League Explore opgave.
Priser:
Registreringsgebyr: 750,- kr. pr. hold. Der følger 7 T-shirts i forskellige størrelse med.
Årets udfordringssæt koster 300,- kr. pr. stk.
Alle priser er ekskl. moms og levering.
Vores samarbejdspartner LEKOLAR tilbyder 15% rabat på indkøb af LEGO® Education sæt til alle der deltager i FLL. Se mere i bunden af vores bestillingsside når du er oprettet.