Sponsor

Sponsor

Bliv sponsor af verdens største innovations- og teknologikonkurrence til børn og unge med FIRST® LEGO® League

FIRST® LEGO® League er en årlig tilbagevendende global innovations- og robotturnering for 5-16 årige. Et non-profit initiativ fra FIRST® og LEGO®. På verdensplan deltager omkring 800.000 børn og unge, som dyster lokalt og nationalt, og de bedste får herefter mulighed for at deltage i internationale konkurrencer. Hvert år sender vi danske hold ud i verden. I foråret 2023 var bl.a. Team Hedemølle fra Hedemølle Efterskole til konkurrence, og de kom hjem med en international “Break Through Award”.  

Coding Pirates har været operatør for Danmark, Island og Færøerne siden 2022. Coding Pirates arbejder målrettet for at udvikle FIRST® LEGO® League i Danmark til at blive større og mere synlig. Vi søger stærke samarbejdspartnere, som vil med på rejsen og være med til at sikre, at vi får stærke tilbud, hvor skole- og fritidsbørn mødes og er IT-kreative.

Det første billede

Deltagerne i FIRST® LEGO® League engagerer sig i praktiske STEM-oplevelser, hvor de arbejder med et innovationsprojekt inden for et årligt fastsat tema. Det er LEGO® Education og den amerikanske NGO FIRST®, der udvikler årets tema.

Deltagerne designer robotter, og de største børn programmerer og dyster også mod andre hold. I læringsprocessen dygtiggør børnene sig at samarbejde, i at kommunikere og præsentere deres arbejde. 

FIRST® LEGO® League er opdelt i alderssvarende programmer, og undervejs prøver deltagerne at eksperimentere og udvikle deres kritiske tænkning, kodeevner og designfærdigheder.

De bedste hold ved Nordisk Finale vinder muligheden for at komme ud i verden og konkurrere til de internationale turneringer. I de seneste år har flere hold deltaget i bl.a. globale konkurrencer i bl.a. USA og Norge. Udfordringen er, at holdet eller skolen selv skal skaffe midlerne til at komme afsted, og det er en stor og for nogle en umulig opgave.

Hvert år er der vinderhold, der må sige nej tak til den internationale mulighed, fordi de ikke kan finde midlerne.

Med en sponsor af vinderhold ønsker vi at styrke vinderholdenes mulighed for at komme ud i verden og dyste mod andre samt tilbyde dem en unik oplevelse i deres ungdomsår.

Økonomisk bidrag

Sponsoren af et vinderhold bidrager med op til 250.000 DKK til rejsen, der som oftes finder sted i foråret og den tidlige del af sommeren. Et Challengehold (10-16 årige) består oftest af 10 deltagere og 2 vejledere.

Det økonomiske bidrag anvendes til alle udgifter relateret til deltagelse i globale turneringer:  

  • Rejse og ophold
  • Forplejning
  • Evt. frikøb af lærertimer
  • Materialer til brug ved konkurrencen
Holdsponsor modtager

Branding i forbindelse med holdets deltagelse i den globale turnering og i forbindelse med overrækkelse af præmien ved Nordisk Finale: 

1) Logo på digitale materialer i forbindelse med Nordisk Finale og deltagelse i global konkurrence (ikke eksklusiv aftale)

  • Synlighed ved Nordisk Finale på fx slides

2) Logo på online medier i forbindelse med Nordisk Finale og deltagelse i global konkurrence (ikke eksklusiv aftale)

  • Web: firstlegoleague.dk og codingpirates.dk 
  • Facebook: FIRST® LEGO® League Danmark og Coding Pirates
  • LinkedIn: Coding Pirates
Ekstra fordele som sponsor
  • Synliggøre sit engagement i at sikre fremtidens IT-medarbejdere
  • Tydeliggøre virksomhedens fokus på dens sociale ansvar i forhold til at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at få gode teknologiske oplevelser
  • Være en del af en fælles vision om en mere demokratisk tilgang til STEAM: Science, technology, engineering and math 
  • Vise sit engagement i at støtte den kreative legende tilgang til børn og teknologi for børn og unge i hele Danmark sammen med Coding Pirates og FIRST® LEGO® League
  • Synlighed ved Nordisk Finale
Økonomisk bidrag Holdsponsor modtager Ekstra fordele som sponsor

Støt din lokale turnering. Med et sponsorat til en lokal turnering bidrager I til at køre lokale turneringer op. Nogle lokale turneringer finansieres kommunalt, mens andre lokale turneringer skal finansieres af andre kanaler. Coding Pirates har en strategi om at vækste 20% om året, og det betyder også, at der skal opdyrkes nye lokalturneringer.

Som lokalturneringssponsor kan I medvirke til at opdyrke lokalturneringer i  jeres lokalområder. For at skabe en kontinuitet søges lokalstøtte til en tre-årig periode. Som lokal sponsor bliver I desuden platinmatros ved Coding Pirates.

Økonomisk bidrag

Lokalturneringssponsor bidrager med 275.000 pr. lokalturnering pr. år i tre år. Så hvis I ønsker at hjælpe én lokalturnering i gang, drejer det sig om en udgift på samlet 825.000 DKK.

Det økonomiske bidrag anvendes til alt relateret lokalturneringer som fx:  

  • Teknisk setup til lokalturneringen
  • Underholdning, DJ og konferencier
  • Forplejning til børn og voksne
  • Markedsføring og kommunikation
  • Planlægning og afvikling

Sponsoratet går også til at hjælpe vinderholdene afsted til Nordisk Finale i form af finansiering af transport til og fra finalen, hotelophold for holdet i forbindelse med Nordisk Finale og forplejning. Det er en stor udgiftspost for en skole.

Lokalsponsor modtager

Branding i forbindelse med lokalturneringen: 

1) Logo på digitale materialer i forbindelse med lokalturneringen (ikke eksklusiv aftale)

  • Synlighed ved lokalturneringen på fx slides

2) Logo på online medier i forbindelse med lokalturneringen (ikke eksklusiv aftale)

  • Hjemmeside: firstlegoleague.dk og codingpirates.dk 
  • Facebook: FIRST® LEGO® League Danmark og Coding Pirates
  • LinkedIn: Coding Pirates
Ekstra fordele som sponsor
  • Synliggør dit engagement i at sikre fremtidens IT-medarbejdere
  • Tydeliggør virksomhedens fokus på dens sociale ansvar i forhold til at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at få gode teknologiske oplevelser
  • Vær en del af en fælles vision om en mere demokratisk tilgang til STEAM: Science, technology, engineering and math
  • Vise sit engagement i at støtte den kreative legende tilgang til børn og teknologi for børn og unge i hele Danmark sammen med Coding Pirates og FIRST® LEGO® League
  • Støtte en kønsbalanceret tilgang til STEAM med Coding Pirates og FIRST® LEGO® League
  • Synlighed ved Nordisk Finale gennem de to hold, som sendes videre fra lokalturneringen
  • Få employer-branding muligheder ved at engagere sig som dommere i lokale turneringer og evt. Nordisk Finale
  • Skabe særlige FIRST® LEGO® League hold, som repræsenterer lokalturneringssponsoren (kunne fx være medarbejderes børn)
Økonomisk bidrag Lokalsponsor modtager Ekstra fordele som sponsor

Bliv sponsor ved Nordisk Finale! Nordisk Finale afvikles hvert år i slutningen af november eller starten af december. Her samles de bedste hold fra Danmark, Island og Færøerne.

Sponsoraftalen afvikles i finaleperioden fra ca. 1. august og frem til og med afvikling primo december hvert år. Coding Pirates har et ønske om at finde finalesponsorer, som vil støtte finalen, også gerne i flere år frem.

At være finalesponsor er ikke en eksklusiv aftale. Der vil være flere virksomheder og organisationer synlige ved finalen. Finalesponsor bliver desuden platinmatros ved Coding Pirates.

Økonomisk bidrag

Finalesponsoren bidrager med mellem 350.000 og 500.000 kr pr. finale. 

Det økonomiske bidrag anvendes til alt fra:  

  • Teknisk set up og scene
  • Underholdning, DJ og konferencier
  • Forplejning til børn og voksne
  • Goodiebags og aktiviteter til børnene i løbet af dagene
  • Markedsføring og kommunikation
  • Planlægning og afvikling
Finalesponsor modtager

Logo på trykte og digitale materialer i forbindelse med finalen  (ikke eksklusiv aftale)

  • Tydelig tilstedeværelse ved Danmarksfinalen 
  • Bannere, slides

Logo på online medier i forbindelse med finalen (ikke eksklusiv aftale)

  • Hjemmeside: ​FIRST®LEGO®league.dk og codingpirates.dk 
  • Facebook: FIRST® LEGO® League Danmark og Coding Pirates
  • LinkedIn: Coding Pirates
  • Instagram: Coding Pirates
  • Nyhedsbrev om FIRST® LEGO® League
  • PiratNyt - nyhedsbrev om Coding Pirates og FIRST® LEGO® League
  • Det er hidtil lykkedes at få TV og andre nyhedsmedier til at deltage ved Danmarksfinalen. 
Ekstra fordele som sponsor
  • Synliggør dit engagement i at sikre fremtidens IT-medarbejdere
  • Tydeliggør virksomhedens fokus på dens sociale ansvar i forhold til at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at få gode teknologiske oplevelser
  • Være en del af en fælles vision om en mere demokratisk tilgang til STEAM: Science, technology, engineering and math
  • Vise sit engagement i at støtte den kreative legende tilgang til børn og teknologi for børn og unge i hele Danmark sammen med Coding Pirates og FIRST® LEGO® League
  • Støtte en kønsbalanceret tilgang til STEAM med Coding Pirates og FIRST® LEGO® League
  • Udvikle en finalesponsor-pris til uddeling ved Danmarksfinalen 
  • Have en finalesponsorbod ved Nordisk Finale
  • Få employer-branding muligheder ved at engagere sig som dommere i lokale turneringer og Nordisk Finale
Økonomisk bidrag Finalesponsor modtager Ekstra fordele som sponsor

Coding Pirates har defineret tre forskellige måder at bidrage til arbejdet med FIRST® LEGO® League i Danmark. Som hovedsponsor er I med til at lægge fundamentet for fremtidens FIRST® LEGO® League i Danmark. I er med til at sætte jeres præg på, hvordan vi kører STEAM og demokratisk tilgang til læring op i et højere gear i Danmark.

Coding Pirates søger en hovedsponsor, som vil understøtte programmet i et flerårigt samarbejde men med en økonomisk ramme, der løber pr, sæson startende med det forberedende arbejde fra april til sæsonafslutningen i marts året efter.

Det er en eksklusiv aftale at være hovedsponsor – vi vil kun have én hovedsponsor, mens der vil være flere sponsorer til finalen. Hovedsponsor bliver desuden platinmatros ved Coding Pirates.

Økonomisk bidrag

Hovedsponsors økonomiske bidrag pr. sæson er kr. 1.500.000 

Det økonomiske bidrag anvendes til alt fra: 

  • Oversættelse af FIRST® LEGO® League materialer til distribution til alle deltagere
  • Didaktisk forberedelse af lærere og vejledere
  • Udvikling af undervisningsmaterialer, hvor årets tema sættes i en dansk kontekst fx webinarer, samarbejder med nationale aktører og introfilm
  • Løbende udvikling af det danske operatørskab 
  • Support til lokalturneringerne i Explore og Challenge i Danmark, Island og Færøerne
  • Planlægning og afvikling af Nordisk Finale 
  • Frivilligpleje og hvervning af dommere til turneringer
Hovedsponsor modtager

Logo på alt trykte og digitale materialer (eksklusiv aftale)

  • Undervisningsmateriale til alle lærere og vejledere 
  • Øvelseshæfter til alle elever 
  • Præsentationer til vejledere og projektledere 
  • Informationsmateriale til vejledere, frivillige, dommere
  • T-shirts til børn, vejledere 
  • Medaljer (bånd-lanyard) til alle deltagere i lokale turneringer
  • Tydelig tilstedeværelse ved Nordisk Finale (ikke eksklusiv aftale)

Logo på online medier (ikke eksklusiv aftale)

  • Hjemmeside: firstlegoleague.dk og codingpirates.dk 
  • Facebook: FIRST® LEGO® League Danmark og Coding Pirates
  • LinkedIn: Coding Pirates
  • Instagram: Coding Pirates
  • Nyhedsbrev om FIRST® LEGO® League
  • PiratNyt - nyhedsbrev om Coding Pirates og FIRST® LEGO® League
  • Det er hidtil lykkedes at få TV og andre nyhedsmedier til at deltage ved Nordisk Finale
  • Mulighed for at blive synliggjort i en global STEAM-kontekst
Ekstra fordele som sponsor
  • Synliggør dit engagement i at sikre fremtidens IT-medarbejdere
  • Tydeliggør virksomhedens fokus på dens sociale ansvar i forhold til at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at få gode teknologiske oplevelser
  • Vær en del af en fælles vision om en mere demokratisk tilgang til STEAM: Science, technology, engineering and math
  • Vis engagement i at støtte den kreative legende tilgang til børn og teknologi for børn og unge i hele Danmark sammen med Coding Pirates og FIRST® LEGO® League
  • Støtte en kønsbalanceret tilgang til STEAM med Coding Pirates og FIRST® LEGO® League
  • Udvikle en særlig hovedsponsor-pris til uddeling ved Nordisk Finale (eksklusiv aftale)
  • Udvikle særlige hovedsponsor aktiviteter ved Nordisk Finale (eksklusiv aftale)
  • Få employer-branding muligheder ved at engagere sig som dommere i lokale turneringer og Danmarksfinalen

Skabe særlige FIRST® LEGO® League-hold, som repræsenterer hovedsponsoren (kunne fx være medarbejderes børn)

Økonomisk bidrag Hovedsponsor modtager Ekstra fordele som sponsor

Individuel sponsoraftale

Vi laver også gerne et sponsorat, der passer lige præcis til din virksomhed, så hiv endelig fat i os.

Årsrapport 2022
Årsrapport 2023
Årsrapport 2024
Årsrapport 2025

Sponsorer & Samarbejdspartner til Danmarksfinalen 2024

Sponsorer & Samarbejdspartner til lokal turneringerne 2024